Det Kosmiske Gudsbegreb

Formidler i essayform et nyt, sammenhængende syn på gudsbegrebet, som er i overensstemmelse med den viden om verden, vi i dag råder over. Gud ses som et altomfattende kosmisk væsen, der gennemsyrer hele verdensaltet. Åbner for et møde med det guddommelige og evige inden i os kontra hele det uendelige univers … Taler til både naturvidenskaben, religionerne og det enkelte menneske i hverdagen.

Bogen indgår i "New Cosmic Paradigm - NCP X-AIONS" – formidlende et helt nyt virkelighedskoncept og verdensbillede udfra Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. Sammenfatter kortfattet de centrale aspekter af gudsbegrebet i det Kosmiske Paradigme. Vi møder en altomfattende bevidsthed, der styrer livet og evolutionen; en i alt nærværende, skabende og oplevende Gud; en uendelig helhed, som vi alle er udødelige dele af. I korte selvstændige tekster fremsættes tankevækkende argumenter, som via refleksioner over bl.a. "hjernebegrebet" afviser den videnskabelige ateisme. Her konfronteres kritisk en del af de neuroteologiske strømninger, som taler til fordel for det materialistiske livssyn, og som hviler på forestillingen om, at vor livsoplevelse og hele bevidsthedsliv blot skulle være produkter af processer i vore hjerner. Dvs. et virkelighedssyn, der sætter lighedstegn mellem Gud og elektriske impulser i hjernen … I Det Kosmiske Gudsbegreb påvises det tværtimod, at både Gud og vor livsoplevelse eksisterer uafhængigt af vor fysiske hjerne, og forudsætningerne herfor – inkl. de grundlæggende strukturer bag dette – præsenteres kortfattet. Endvidere gives en intellektualiseret fremstilling og udredning af religionernes gudsbegreb. Mange ubesvarede spørgsmål får sin forklaring – inkl. det såkaldte teodicé-problem (retfærdiggørelsen af Gud som skaber af verden med al dens ufuldkommenhed). Vore liv får en dybere mening, og vi møder en større virkelighed ...

Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsfilosof Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit voksenliv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og naturvidenskaben – repræsenterer "the meeting between Science and Spirituality". Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite – et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse fremhæves som evige realiteter, hvorved udødelighed og reinkarnation på den ene side logisk træder i karakter som naturlige dele af den kosmiske virkelighed, samtidig med at det, vi kalder "døden", blot er udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. I henhold til det kosmiske virkelighedsbillede er vi alle udødelige dele af en uendelig livshelhed … Læs mere; se www.newcosmicparadigm.org